Søndagsmelankoni

Så har jeg også prøvet det… at vræle til en yogatime i et fitnesscenter…

Søndagen startede med et vræl

Børnene sov hos farmor og farfar lørdag til søndag og jeg udnyttede muligheden for at starte søndagen med træning. Jeg havde booket en time yoga (flow), men valgte at komme en time tidligere for at få lidt styrketræning også. Troede jeg skulle træne som jeg plejer, vægttræning for mig selv, men blev hevet ind på et “power-styrke-hold” og trænede med dem i stedet. Skønt at blive overrasket og bare go with the flow 🙂

Og det fortsatte i timen efter… Flow timen, som er en blanding af Pilates, Tai Chi og Yoga, startede som den plejer, men sluttede en smule uventet.  De sidste 10 minutter af timen er der meditation/afspænding og instruktøren valgte i går at reflektere højt over livet, om at leve i dag, ikke have så travlt, men stoppe op og se på livet og være tilstede. Om hvor vigtig tid er… tid!

Jeg hulkede… fra at være helt klar og bare fokuseret på træningen, ramte hun mig lige i hjertet. Det var som at høre Jacob tale gennem hende. Det var nærmest hans sidste ord hun gentog. Meget rørende og grænseoverskridende.

Jeg var lammet

Jeg tror de andre på holdet var meget forundret over min reaktion, men de kender heller ikke min historie. Der var dog en mand på holdet som kender mig og Jacob. Vi var naboer i Kbh før vi fik børn for 12-13 år siden… pudsigt… og han forstod det og kom hen og gav mig et kram. Det var rart.

Jeg var lammet, kunne ikke sige noget og heller ikke røre mig ud af stedet… jeg sag bare og lod tårerne trille ud af mine øjne, mens jeg kunne høre hulkende lyde fra min hals. Jeg kunne ikke styre det og forsøgte heller ikke på det. Jeg gav fuldstændig slip.

Instruktøren kom ned og sagde meget empatisk, at det var flot jeg kunne give mig hen og give slip i det åbne forum. Hun syntes det var stærkt… hun kender ikke min historie og ved ikke at jeg faktisk meget sjældent græder og giver slip. Og jeg havde brug for at fortælle hende, hvorfor det ramte mig så stærkt. Det blev hun naturligvis også rørt af. Jeg er meget taknemmelig for at hun kom ned til mig og ikke bare lod mig “hænge”…

Det var egentlig en smuk og intensiv oplevelse, men også grænseoverskridende at være så sårbar i blandt så stor en flok mennesker jeg ikke kender, og jeg ved ikke, hvordan det bliver at komme derned igen, men det skal ikke afholde mig fra at komme igen.

Stop op

Faktisk havde jeg brug for at få af vide, at jeg skal stoppe lidt op og være tilstede og ikke have så travlt med at få et nyt liv, finde en ny kærlighed, have styr på hus, have, børn, arbejde, sport, sundhed osv. Det er egentlig lidt stressende…. så det er min plan for ferien. At stoppe op og være tilstede! Jeg har slettet alt der minder om datingapps, fokuserer primært på de gode oplevelser med de mennesker jeg holder allermest af og glæder mig til at få ferie om lidt og bare stoppe op og slappe af.

Resten af dagen i går var ren melankoni – det var i går – der var åbent til tårekanalerne og hovedet var tungt. Jeg var fjern men også afklaret. Jeg måtte fortælle mine børn hvorfor jeg var ked af det, at jeg savnede far og havde haft en oplevelse hvor jeg mærkede ham tæt på. Det forstod de godt. Men turde ikke spørge selv. jeg er glad for at jeg delte det, så de også tør dele deres oplevelser med mig.

Jeg havde brug for at være sammen med børnene og vi brugte aftenen på at tage en tur på stranden, spille minigolf og petanque, spise is i havnen og bare hygge og grine. Vi spiste is til aftensmad og lidt mad til dessert da vi kom hjem. Præcis sådan som ferie skal være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *