Lev livet i dag – hver dag

Det var det bedste råd min mand gav på sit dødsleje – eller måske ikke på dødslejet, men på et tidspunkt han vidste, at han ikke havde lang tid tilbage at leve i. Ikke kun et råd til mig, men til hele verden. Han havde kræft i sidste stadie og sagde disse kloge ord i en video til sine venner, en video der havde til formål at informere om, at han ikke havde lang tid tilbage på denne skønne ord. I hans afsluttende reflektion satte han ord på det vigtigste i livet: tiden… og de mennesker vi omgiver os med.

Lev livet i dag – hver dag.

De ord har jeg hængende som et kæmpe neonskilt foran mig, så jeg konstant bliver mindet om det, og jeg gør en indsats for at leve op til det mantra, ikke kun fordi min mand sagde det, men også fordi jeg tror inderligt på den måde at leve på selv.

Livets ambadassadør

I dag er min første dag som “Sig ja til livet” ambassadør… første dag jeg deler mit, i mit perspektiv, helt almindelige liv med alle dem der måtte have lyst til at følge med. Det eneste “ualmindelige” ved mit liv er at jeg, som desværre mange andre, har mistet min mand og skal klare livet på en ny måde med de udfordringer der følger med.

Det virker lidt mærkeligt at fortælle fremmede om sine tanker og handlinger, men på en måde også befriende og meningsfyldt. Især hvis jeg kan være med til at inspirere andre til at både genkende sig selv i mit mønster og tænke “nå ja, vi er da i det mindste to der gør tingene på den måde” eller “nå, kan man også gøre det på den måde, det må jeg prøve”.

Jeg har før skrevet en blog, www.trohaabogbroccoli.dk, og den handlede om vores sidste kamp for livet med min mand. Det var terapi for mig at skrive og samtidig var der mange der var glade for at blive lukket ind i mit univers som fluen på væggen. Mange der blev inspireret af den måde vi tacklede livet på i den situation. Det samme håber jeg gør sig gældende nu, hvor jeg er et andet sted i livet, men stadig kæmper for det. Måske ikke overlevelse, men mere kampen for det gode liv. Accepten af vores skæbne og kampen for at få det bedste ud af livet – hver dag.

Min skrivemetode er ingen metode… jeg skriver mens jeg tænker over livet lige nu, dagens gerninger og hændelser, reflektioner over de trufne valg osv. og jeg ved aldrig, hvad der ender med at stå skrevet, før jeg er færdig. Jeg prøver at være så tro mod mig selv og livet som muligt, og det eneste jeg aktivt filtrerer fra er mine børn. De vil optræde meget lidt i mine fortællinger, da de selv skal være med til at styre deres historie og hvem der skal indvies i den.

Nu kaster jeg mig ud i det og det bliver nok en blanding af nutid, fortid og fremtid. Ind i mellem vil jeg have brug for at hive nogle anekdoter frem fra fortiden eller bare skulle forklare en sammenhæng, ligesom der også skal være plads til drømme og bekymringer for fremtiden.

Dagen før påske

I morgen er det Skærtorsdag… vi har påskeferie og sikke en ferie. Børnene har været syge siden i fredags og er ikke på toppen endnu og den tur vi havde planlagt til Tivoli hotel i mandags, som vi rykkede til i morgen torsdag, har vi rykket igen – til på søndag. Cross my fingers vi kommer afsted 🙂

Vi har måske ikke været så meget på farten, men så har vi slappet af og haft ro på. Det er nok meget godt og sundt har jeg hørt… meeeen, mor her får lidt kuller. Jeg føler mig lidt som en løve i et bur og glæder mig til at komme lidt ud og være aktiv, lave noget sammen og hver for sig. Så, de næste par dage er der planlagt legeaftaler for både børn og voksne, og jeg ser frem til både at hygge om en masse børn og nok mest af alt at være sammen med min familie i weekenden og senere lidt påskefrokostspas med veninderne. Lidt dans på bordene. Yes 🙂

I dag har jeg “levet på kanten” haha… i mange år har jeg savnet at have hul i ørene (de huller jeg fik lavet som barn er vokset sammen) og i dag, da jeg lige havde en time tilovers oppe i byen, var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg så nogle flotte øreringe i en butik og 20 minutter senere slæbte jeg min veninde med hen til en guldsmed i byen som skød to huller, et i hver øre. I love it!

Elsker at have huller i ørerne igen og elsker især at jeg handlede. Det er måske en lille ting, men det er sådan jeg har det bedst, når der ikke er langt fra ord til handling. Så det gav mig lidt et kick “just doing it” i dag. Halleluja!

Ja til musikken

Lige nu mens jeg skriver, lytter jeg til “A Song for You” fortolket af Avery Wilson og i dette øjeblik har jeg besluttet, at jeg skal lære at synge den sang! Jeg har altid sunget og elsker at synge, men siden jeg mistede min mand har sangglæden kunne ligge et meget lille sted. Min stemme er svundet ind og lysten meget vag. I want it back! Og jeg tror at jeg har brug for at sætte mig nogle mål for at finde motivationen frem og føle at jeg kæmper for noget – føle at jeg udvikler mig og forhåbentlig få sangglæden tilbage på rejsen.

Hmm… svær sang… og den skal nok fortolkes lidt anderledes, men det skal nok lykkes! 🙂

Dagens challenge: lav min egen udgave af “A Song For You” og indspil den, så den kan deles her på bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *