Fanget i livets spiral

Livet går på en måde i ring…

Hver dag og parallelt med årstiderne, er der nogle helt faste ting, vi gør på bestemte tidspunkter af dagen og året. Det samme hver år, og hvis du glemmer det, husker Facebook dig på præcis, hvad du lavede for et år siden. Holdt børnefødselsdag, tog havemøblerne ud af skuret, slog græsset for første gang, sidste arbejdsdag inden ferie, festivaler osv.

Uanset hvor spontan og antileverpostej, man prøver at leve sit liv, så bliver man trukket ind i livets spiral og kan vælge at køre på autopilot, prøve at lave nye variationer eller bare mærke efter om det samme mønster fra de foregående år stadig passer ind i livet nu. Mærke efter om noget føles anderledes og agere derefter. Jeg tror jeg prøver at navigere i alle tre spor…

Autopilot

Hver eneste dag er der 1000 “skal-ting”… vi skal stå op, vi skal i skole / på arbejde, vi skal børste tænder, smøre madpakker, pakke tasker, lave mad, tage af bordet, vaske op, putte børn, vaske tøj, gøre rent, lave lektier, køre børn til sport osv osv. Uanset hvor meget vi bander noget af det væk, skal det gøres og det er ting der er svære at “give videre”. Ja, vi kan få hjælp til rengøring , men der skal stadig ryddes op…

Nye variationer

Alle skal-opgaverne kører på autopilot, men hver dag reflekterer jeg over, hvordan jeg kan gøre det mere spændende, få noget god værdi ind i opgaverne, så det ikke føles som ren spild og tidsspilde. Det er oplagt interaktionen med mine børn, jeg forsøger at kvalitetssikre. Fx ved at:

  • Gøre putningen mere nærværende og ikke bare noget der skal overstås hurtigt, for at den næste skal puttes, eller jeg selv skal noget. (Det hænder dog… )
  • Høre god musik eller en podcast, når jeg laver mad eller smører madpakker.
  • Lave lektiestunderne til et familieliggende, hvor vi alle tre løser en opgave rundt om bordet. Og er der for hinanden. (I try…)

Lyder utrolig fornuftigt ik’? Det er ønskescenarierne der er listet her, virkeligheden er nok en anden, men Rom blev heller ikke bygget på en dag, vel…

Mindful living

Det gad jeg virkelig godt var mit mantra… og jeg skal nok komme derhen. Jeg har mine moments, hvor jeg virkelig formår at stoppe tiden og bare nyde øjeblikket, smage på maden, mærke vejr og vind, lytte – altså virkelig lytte, ja – bare være tilstede. Men hold nu op, hvor bliver mine moments tit afbrudt af livets tornadoer… og med tornadoer er det nok mest mine børn, jeg tænker på 🙂

I virkeligheden er hverdagen virkelig presset, og når man kun er én til at løse alle opgaverne – og konflikterne – så skal det hele spille og for meget slinger i valsen eller nye spændende koncepter, skal introduceres langsomt, så det ikke skubber til dominobrikkerne og får brikkerne til at vælte på det forkerte tidspunkt.

Det er hårdt at være alene om det hele, det snakker jeg tit med min gode veninde om, som også er mor til to børn, alene. Vi er egentlig trætte af at brokke os over hvor hårdt, anstrengende, pain in the a.., energidrænende osv det er at være alene 24/7, fordi vi er survivers og fighters og “skal sq nok klare det” typer begge to. Men, vi har jo brug for at hælde vandet ud af ørerne og her er det perfekt at dele det med en der forstår, hvor det kommer fra. Når vi har tømt beholdningen af “Kids this and kids that & I need my space” frustrationer, så er vi som født på ny og klar til en ny dag. 🙂

Og nu blev vandet også hældt ud af ørerne her på bloggen, så jeg er født på ny og klar til en weekend uden alt for mange planer – det må være mindful planning 😀

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *