Dengang jeg blev syg

Jeg vil her i starten gå lidt tilbage til da jeg blev syg og de historier fra dengang… Så tror jeg nemlig at I får et bedre indblik i min liv/ hverdag.

Skæbneåret 2008

Efter jeg fik bekræftet at jeg havde MG, startede et rent medicin helvede.. Det har taget 4-5 år at finde den rette medicinering.

Jeg spiste 63 piller om dagen og det var ulideligt og jeg var ved at brække mig hver gang..
Og når man snakker medicin så kan man ikke undgå også at sige bivirkninger… 😕
Jeg fik en lang række bivirkninger som næsten var mere generede end sygdommen.

Jeg fik bla flg: øget sved tendens, metal smag i munden, svimmelhed, kraftig vægt stigning, ubehag, mærkelige tanker og følelser i kroppen, inkontinens…

Vægtstigning på 22 kg

Jeg startede standard behandling men måtte hurtigt erkende at jeg var hårdt ramt af MG og måtte i Prednisolon behandling. Dette var jeg i et par år og efter en vægtstigning på 22 kilo, måtte jeg sige stop!

Jeg kunne ikke længere klare at være helt forandret inde i kroppen plus at hvergang jeg så mig i spejlet, så var jeg også forandret.
Der var intet af den raske Lene tilbage…Hvilket var utroligt hårdt at acceptere.

Ny medicin – nye bivirkninger

Riget sagde ok til at trappe mig ud af Prednisolonen pga de andre svære bivirkninger end kun overvægten. Men det betød så, at nu startede jeg på kemo i pille form. Immundæmpende medicin. Og de første 2 typer, Imurel og Cellcept kunne min lever ikke tåle, da jeg blev fysisk dårlig af dem.

Methotraxate blev det middel som tog mine MG symptomer bedst og det fik jeg kun 1 gang om ugen 20 mg, så det var SÅ dejlig ikke at tage medicin hver dag !!:)

Jeg måtte desværre så stoppe med Methotraxaten efter 6 uger, da mit levertal begyndte at stige og efter 1,5 år med for højt levertal og en leverbiopsi i oktober 12′, som viste at jeg har dannet bindevæv i leveren pga Methotraxaten, turde lægerne ikke længere, at jeg tog det.

Jeg kunne risikere at ende med en skrumpe lever og en kommende lever transplantation ville komme på tale om mange år.
Så det turde jeg ikke tage mere!

Fortsættelse følger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *