Christina Mai

Tak fordi du læser med

Jeg er mor til den dejligste pige, som lige er blevet teenager. Desuden er jeg sangerinde, underviser i musik, billedkunst og dans og er optaget af fysiske og digitale læringsfællesskaber.

For tiden er jeg sygemeldt og i afklaring ift. om jeg kan blive tilkendt fleksjob. Det skyldes, at jeg bl.a. har kroniske smerter (Fibromyalgi) og et lavt immunforsvar, som gør at jeg altid har ondt, er udtrættet og ofte rammes af almindelige sygdomme eller stress, som tager længere tid for mig at komme ud af, end for de fleste andre.

Jeg ønsker at inspirere til forandring og viderebringe de erfaringer, som jeg har gjort mig ift. at skabe balance i mit liv udfra de vilkår, som jeg nu engang står med.
Både hvad angår helbred, kost, søvn og moderat motion, venskabsrelationer og familieliv, dating, kæresteri og sex, arbejde og økonomi, samt mit åndelige, intellektuelle og følelsesmæssige liv.

Jeg glæder mig til at dele med dig!