Swipe, boost og super like…

Vi kan lige godt springe ud i det sprængfarlige emne…

SINGLELIVET

Jeg er begyndt at erkende at jeg er single… også selvom det ikke er selvvalgt… og det er begyndt at fylde en del i mit liv – på godt og ondt. Jeg er glad for at jeg er nået til et sted i livet, hvor jeg igen kan kigge op og mærke mig selv som kvinde. Ikke kun som efterladt og mor… men som kvinde – i sin bedste alder 🙂

Det første år efter min mand døde, var jeg ikke i nærheden af at føle mig single og klar til dating, men nu føles livet lettere og jeg kan mærke, at jeg savner selskabet. Ensomheden sniger sig ind på mig… det er selvfølgelig ikke en rar følelse, men jeg forsøger at bruge det konstruktivt, så jeg ikke sidder for meget og har ondt af mig selv… Jeg er ikke god til at “spilde livet” eller føle at jeg går i stå eller går baglæns, så jeg prøver at bruge følelsen til at finde ud af, hvad det egentlig er jeg savner og søger. Og så prøver jeg at gøre noget for at fylde det hulrum ud.

Nu skal der skrues op for Tine

Det er kun få måneder siden jeg mærkede den nye følelse af ensomhed, og den skulle jeg lige tygge på og bearbejde. Ud over den åbenbare grund – at jeg er single – lød min egen forklaring på ensomhedsfølelsen også på for lidt kontakt med mig selv og for lidt selvudvikling. Jeg har det sidste års tid skruet ned for stort set alle mine interesser såsom træning og sang, men også sjove digitale udviklingsprojekter… ja, jeg er lidt nørdet og elsker at skabe noget, få en idé og handle på det. Det skal der skrues op for igen. Jeg gider ikke bruge min tid på at vente på selskab og tro, at det alene vil gøre mig lykkelig.

Jeg er begyndt at træne styrketræning i et fitnesscenter. Valget faldt på det, fordi det er fleksibelt, jeg kan træne når det passer mig og ind i mit liv. Og det er virkelig et logistikhelvede, da det skal passe sammen med arbejde, børn, børnenes sport osv. Men jeg vil have det til at gå op – og så går det op. Utroligt så langt man kan komme med viljestyrke (og personlig træner…) Jeg har valgt at starte op med en personlig træner, så jeg kommer ordentlig i gang med de rigtige øvelser og den gode teknik og ikke mindst for at holde motivationen kørende længe nok til, at den kommer indefra. Den er ved at være der nu, motivationen 🙂

Jeg har det virkelig svært med billeder af mig selv doing the workout, men måske kommer det en dag 🙂

Min personlige træner sagde jeg skulle træne tre gange om ugen!!! Han måtte være vanvittig, tænkte jeg, men når træneren siger det, så skal man jo… og jeg har levet op til det mål hver uge, siden vi startede for et par måneder siden. Træningen i sig selv er rigtig god og det føles godt at bruge min styrke, men det at jeg kan komme afsted tre gange om ugen er min største sejr. Jeg har snakket med mine børn om, at jeg har brug for motion ligeså meget som de har brug for deres sport, at det er vigtigt for min sundhed og velvære, og at jeg brug for deres samarbejde. Den køber de og der er aldrig ballade, når jeg skal have presset min træning ind.

Sang og sjove projekter er også på vej. Ja, den her blog er det første lille projekt på min rejse.

Dating og børn 24/7

Det har aldrig været nemmere at komme i kontakt med andre singler end det er i dag… der findes datingtjenester til alle formål og nicher, tror jeg… Tinder, Happn, Dating, Single, Partnermedniveau osv. Jeg har ikke været hele vejen rundt men ved at der findes uendelige tjenester. Du kan bare sidde derhjemme i sofaen og “matche” med dem du finder interessante og så tage den videre derfra. Der er mange der skriver i deres profil, at de ikke gider skrive så meget, men hellere vil mødes til en kop kaffe og se om kemien er der. Helt klart en metode jeg også applauderer, men selv har svært ved at leve op til… særligt hvis jeg matcher med en der ikke lige bor i nærheden.

 

Jeg skal altid have passet børn, når jeg skal noget, og så skal det hardcore prioriteres, hvad jeg bruger den tid på. Derfor vil jeg gerne have en rimelig god fornemmelse af, hvem jeg evt skal mødes til en kop kaffe med. Det er lidt nemmere at fornemme kemien, hvis jeg har mødt en in real life… men online kræver det lidt skriverier og her er jeg bare så meget “behind the beat” og gammeldags. Det jeg møder er for det meste fyre der er helt afklaret med deres sexuelle præferencer og det er dem der præsenteres som noget af det første i vores dialog. Jeg synes ikke jeg er sart eller snerpet på nogen måde, men det er virkelig tidligt at komme ind på det emne – in my world.  Jeg synes et “hej” ville være passende 🙂

Den her hardcore “forventningsafstemning” (som jeg får det forklaret som) der er tidligt i online dialogen får, for mig, tjenesten til at virke som et escortbureau – bare uden gebyrer… Det er ucharmerende og for anmasende og stilløst – synes jeg. Måske har jeg bare været uheldig (i mine øjne) med mine matches, eller også passer jeg bare bedre til at møde mennesker i virkeligheden.

Been there, Done that…

Nu har jeg været single i lidt over et år og jeg har det sådan, at nu har jeg prøvet det – at være single – og så behøver jeg ikke være det mere. Det har været sjovt, kedeligt, ensomt, udfordrende, spændende og alt mulig andet… og så er det prøvet. Det kan godt føles som om det er en “prøve” og at jeg skal igennem alle mulige forhindringer og det synes jeg egentlig jeg har klaret nu. Nu kunne det være dejligt at få lidt ro på og møde en dejlig mand der kan fylde den del af tomrummet ud, så jeg kan slippe for alle de prøvelser og skøre online datingtjenester 🙂

 

 

Lev livet i dag – hver dag

Det var det bedste råd min mand gav på sit dødsleje – eller måske ikke på dødslejet, men på et tidspunkt han vidste, at han ikke havde lang tid tilbage at leve i. Ikke kun et råd til mig, men til hele verden. Han havde kræft i sidste stadie og sagde disse kloge ord i en video til sine venner, en video der havde til formål at informere om, at han ikke havde lang tid tilbage på denne skønne ord. I hans afsluttende reflektion satte han ord på det vigtigste i livet: tiden… og de mennesker vi omgiver os med.

Lev livet i dag – hver dag.

De ord har jeg hængende som et kæmpe neonskilt foran mig, så jeg konstant bliver mindet om det, og jeg gør en indsats for at leve op til det mantra, ikke kun fordi min mand sagde det, men også fordi jeg tror inderligt på den måde at leve på selv.

Livets ambadassadør

I dag er min første dag som “Sig ja til livet” ambassadør… første dag jeg deler mit, i mit perspektiv, helt almindelige liv med alle dem der måtte have lyst til at følge med. Det eneste “ualmindelige” ved mit liv er at jeg, som desværre mange andre, har mistet min mand og skal klare livet på en ny måde med de udfordringer der følger med.

Det virker lidt mærkeligt at fortælle fremmede om sine tanker og handlinger, men på en måde også befriende og meningsfyldt. Især hvis jeg kan være med til at inspirere andre til at både genkende sig selv i mit mønster og tænke “nå ja, vi er da i det mindste to der gør tingene på den måde” eller “nå, kan man også gøre det på den måde, det må jeg prøve”.

Jeg har før skrevet en blog, www.trohaabogbroccoli.dk, og den handlede om vores sidste kamp for livet med min mand. Det var terapi for mig at skrive og samtidig var der mange der var glade for at blive lukket ind i mit univers som fluen på væggen. Mange der blev inspireret af den måde vi tacklede livet på i den situation. Det samme håber jeg gør sig gældende nu, hvor jeg er et andet sted i livet, men stadig kæmper for det. Måske ikke overlevelse, men mere kampen for det gode liv. Accepten af vores skæbne og kampen for at få det bedste ud af livet – hver dag.

Min skrivemetode er ingen metode… jeg skriver mens jeg tænker over livet lige nu, dagens gerninger og hændelser, reflektioner over de trufne valg osv. og jeg ved aldrig, hvad der ender med at stå skrevet, før jeg er færdig. Jeg prøver at være så tro mod mig selv og livet som muligt, og det eneste jeg aktivt filtrerer fra er mine børn. De vil optræde meget lidt i mine fortællinger, da de selv skal være med til at styre deres historie og hvem der skal indvies i den.

Nu kaster jeg mig ud i det og det bliver nok en blanding af nutid, fortid og fremtid. Ind i mellem vil jeg have brug for at hive nogle anekdoter frem fra fortiden eller bare skulle forklare en sammenhæng, ligesom der også skal være plads til drømme og bekymringer for fremtiden.

Dagen før påske

I morgen er det Skærtorsdag… vi har påskeferie og sikke en ferie. Børnene har været syge siden i fredags og er ikke på toppen endnu og den tur vi havde planlagt til Tivoli hotel i mandags, som vi rykkede til i morgen torsdag, har vi rykket igen – til på søndag. Cross my fingers vi kommer afsted 🙂

Vi har måske ikke været så meget på farten, men så har vi slappet af og haft ro på. Det er nok meget godt og sundt har jeg hørt… meeeen, mor her får lidt kuller. Jeg føler mig lidt som en løve i et bur og glæder mig til at komme lidt ud og være aktiv, lave noget sammen og hver for sig. Så, de næste par dage er der planlagt legeaftaler for både børn og voksne, og jeg ser frem til både at hygge om en masse børn og nok mest af alt at være sammen med min familie i weekenden og senere lidt påskefrokostspas med veninderne. Lidt dans på bordene. Yes 🙂

I dag har jeg “levet på kanten” haha… i mange år har jeg savnet at have hul i ørene (de huller jeg fik lavet som barn er vokset sammen) og i dag, da jeg lige havde en time tilovers oppe i byen, var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg så nogle flotte øreringe i en butik og 20 minutter senere slæbte jeg min veninde med hen til en guldsmed i byen som skød to huller, et i hver øre. I love it!

Elsker at have huller i ørerne igen og elsker især at jeg handlede. Det er måske en lille ting, men det er sådan jeg har det bedst, når der ikke er langt fra ord til handling. Så det gav mig lidt et kick “just doing it” i dag. Halleluja!

Ja til musikken

Lige nu mens jeg skriver, lytter jeg til “A Song for You” fortolket af Avery Wilson og i dette øjeblik har jeg besluttet, at jeg skal lære at synge den sang! Jeg har altid sunget og elsker at synge, men siden jeg mistede min mand har sangglæden kunne ligge et meget lille sted. Min stemme er svundet ind og lysten meget vag. I want it back! Og jeg tror at jeg har brug for at sætte mig nogle mål for at finde motivationen frem og føle at jeg kæmper for noget – føle at jeg udvikler mig og forhåbentlig få sangglæden tilbage på rejsen.

Hmm… svær sang… og den skal nok fortolkes lidt anderledes, men det skal nok lykkes! 🙂

Dagens challenge: lav min egen udgave af “A Song For You” og indspil den, så den kan deles her på bloggen.