Søndagsmelankoni

Så har jeg også prøvet det… at vræle til en yogatime i et fitnesscenter…

Søndagen startede med et vræl

Børnene sov hos farmor og farfar lørdag til søndag og jeg udnyttede muligheden for at starte søndagen med træning. Jeg havde booket en time yoga (flow), men valgte at komme en time tidligere for at få lidt styrketræning også. Troede jeg skulle træne som jeg plejer, vægttræning for mig selv, men blev hevet ind på et “power-styrke-hold” og trænede med dem i stedet. Skønt at blive overrasket og bare go with the flow 🙂

Og det fortsatte i timen efter… Flow timen, som er en blanding af Pilates, Tai Chi og Yoga, startede som den plejer, men sluttede en smule uventet.  De sidste 10 minutter af timen er der meditation/afspænding og instruktøren valgte i går at reflektere højt over livet, om at leve i dag, ikke have så travlt, men stoppe op og se på livet og være tilstede. Om hvor vigtig tid er… tid!

Jeg hulkede… fra at være helt klar og bare fokuseret på træningen, ramte hun mig lige i hjertet. Det var som at høre Jacob tale gennem hende. Det var nærmest hans sidste ord hun gentog. Meget rørende og grænseoverskridende.

Jeg var lammet

Jeg tror de andre på holdet var meget forundret over min reaktion, men de kender heller ikke min historie. Der var dog en mand på holdet som kender mig og Jacob. Vi var naboer i Kbh før vi fik børn for 12-13 år siden… pudsigt… og han forstod det og kom hen og gav mig et kram. Det var rart.

Jeg var lammet, kunne ikke sige noget og heller ikke røre mig ud af stedet… jeg sag bare og lod tårerne trille ud af mine øjne, mens jeg kunne høre hulkende lyde fra min hals. Jeg kunne ikke styre det og forsøgte heller ikke på det. Jeg gav fuldstændig slip.

Instruktøren kom ned og sagde meget empatisk, at det var flot jeg kunne give mig hen og give slip i det åbne forum. Hun syntes det var stærkt… hun kender ikke min historie og ved ikke at jeg faktisk meget sjældent græder og giver slip. Og jeg havde brug for at fortælle hende, hvorfor det ramte mig så stærkt. Det blev hun naturligvis også rørt af. Jeg er meget taknemmelig for at hun kom ned til mig og ikke bare lod mig “hænge”…

Det var egentlig en smuk og intensiv oplevelse, men også grænseoverskridende at være så sårbar i blandt så stor en flok mennesker jeg ikke kender, og jeg ved ikke, hvordan det bliver at komme derned igen, men det skal ikke afholde mig fra at komme igen.

Stop op

Faktisk havde jeg brug for at få af vide, at jeg skal stoppe lidt op og være tilstede og ikke have så travlt med at få et nyt liv, finde en ny kærlighed, have styr på hus, have, børn, arbejde, sport, sundhed osv. Det er egentlig lidt stressende…. så det er min plan for ferien. At stoppe op og være tilstede! Jeg har slettet alt der minder om datingapps, fokuserer primært på de gode oplevelser med de mennesker jeg holder allermest af og glæder mig til at få ferie om lidt og bare stoppe op og slappe af.

Resten af dagen i går var ren melankoni – det var i går – der var åbent til tårekanalerne og hovedet var tungt. Jeg var fjern men også afklaret. Jeg måtte fortælle mine børn hvorfor jeg var ked af det, at jeg savnede far og havde haft en oplevelse hvor jeg mærkede ham tæt på. Det forstod de godt. Men turde ikke spørge selv. jeg er glad for at jeg delte det, så de også tør dele deres oplevelser med mig.

Jeg havde brug for at være sammen med børnene og vi brugte aftenen på at tage en tur på stranden, spille minigolf og petanque, spise is i havnen og bare hygge og grine. Vi spiste is til aftensmad og lidt mad til dessert da vi kom hjem. Præcis sådan som ferie skal være.

Jeg har skæbnen i mine hænder

Når muligheden byder sig, skal man tage chancen, ik? Jacob sagde altid “hellere gøre noget jeg vil fortryde end fortryde noget, jeg ikke har gjort” eller noget i den stil…

Nu lyder det måske som om, jeg har taget en stor chance, kastet mig ud på dybt vand, men det har jeg slet ikke. Jeg har bare været hos en håndlæser. Nogle synes måske det er at gå på dybt vand?? 😀

Chancen bød sig, da en bekendt skulle træne under sin håndlæseruddannelse, og nysgerrig som jeg er, sprang jeg på. Og det var virkelig sjovt og interessant. Ikke spådom, men et spejlbillede af hvem er jeg er, hvor jeg er i livet og hvor jeg er på vej hen…

Her deler jeg lidt om mig selv fra sessionen. Jeg kan genkende mig selv i det hele (med undtagelse af fremtidens forudsigelser…) Det er altså ret vildt. En rigtig god oplevelse.

Hvem er jeg?

Håndoverfladen viser mine grundlæggede træk, min personlighed, hvordan folk ser mig. Meget mere teori om håndlæsning, bliver det nok ikke til… så lad mig springe direkte til, hvad mine hænder afslørede.

I følge mine hænder har jeg en praktisk tilgang til tingene. Jeg kan godt lide at tingene kan ordnes, at være i gang med noget, elsker det konkrete, flyver ikke højt, er jordnær. Det passer vidst meget godt…
Min skålformede hånd viser, at jeg er omsorgsfuld, giver plads til andre og passer godt på de mennesker der er omkring mig. Beskytter dem. Men ingen “kommer ind ad bagdøren”, ingen kan snyde sig ind. Jeg er opmærksom på ikke at blive udnyttet.
 
Og så er der rytmeknoglen. Tænk at vi har en rytmeknogle, det er jeg lidt vild med… Min rytmeknogle er stor, meget stor åbenbart. Det viser at jeg, har nemt ved det meste sport, musik og rytmer generelt. Kroppen har nemt ved at koordinere bevægelser til fx dans og aerobics.
Jeg har en fleksibel tommelfinger, hvilket kan oversættes til, at jeg er til at rykke med. Jeg er god til at lytte og god til at se ting fra flere sider, og kan også ændre overbevisning, hvis det giver mening.

Mine fingre er lange

Jeg har lange fingre… det betyder at jeg analyserer alt og ser mange detaljer. Folk med lange fingre bruger lang tid på at overveje tingene og tager ikke forhastede beslutninger.
Lillefinger: kommunikation.  Hvordan vi taler, skriver og gebærder os i verden. Min lillefinger stritter mere end andre og det betyder, at jeg er  et menneske der kommunikerer meget. Jeg er god til kommunikation, får sagt det der skal siges. Jeg siger dog ikke ting jeg ikke er sikker på. Er ikke et sludrechatol.
Haha, det sidste er sjovt. Jeg kan helt sikkert godt være et sludrechatol, men jeg er nok så produktivt indrettet, at jeg helst skal have noget konkret ud af en samtale, noget information der er værdifuldt for den ene eller den anden part. Eller føle at jeg rykker mig i en samtale, lærer noget om mig selv eller den jeg er sammen med. 
Langefinger: Jeg har et godt overblik. Slank finger men godt fæstnet – et godt fundament
Ringfinger: kærlighed. Denne finger var håndlæseren særlig spændt på, da han godt vidste, at jeg havde mistet Jacob, min store kærlighed. Det første han lagde mærke til, da jeg kom, var at jeg havde et sår på venstre ringfinger. For en håndlæser betyder det, at der har været noget i kærlighedslivet, som har givet et sår. På højre hånd (fremtiden), så han straks et ar samme sted som såret sidder på venstre hånd. Det er skyggen af et sår – det forsvinder aldrig. Samme led, samme sted. Min kærlighedshistorie med Jacob har en stor betydning for mig i fortiden, nutiden og fremtiden.
Pegefinger: økonomi, mit professionelle jeg. Det betyder meget for mig. Min kraftigeste finger.  Den er godt plantet og fylder godt. Jeg bruger meget tid på arbejde – på mit professionelle jeg – men tager det ikke med hjem. Fingeren ligger for sig selv, hvilket viser at arbejdet betyder alt, når jeg er på arbejde, men at jeg slipper det, når jeg tager hjem. Det passer faktisk ret godt. Jeg kan sagtens give slip på arbejde, men kan også aktivt vælge det til, hvis jeg skal, eller hvis jeg er motiveret, men så er det altid, når børnene er lagt. Det er i hvert fald målet.
Tommelfinger: håndens styrmand. Den er kraftig og viser god viljestyrke. Jeg ved hvad jeg vil, tager ikke beslutninger på intuition, men overvejer meget før beslutningen træffes. Jeg har ikke det intuitive horn..!!?? 😀 Jeg træffer rigtige beslutninger (rigtige for mig), men går nok også glip af noget, da min analyse kan bremse for noget godt og kreativt, dømt ude i analysen…
Jeg er kreativ, men bliver ofte bremset i løsningsmuligheder… det genkender jeg desværre…

Indersiden, armbånd, linier og symboler

Indersiden er det jeg er gjort af, det jeg har fået med fra slægten. Venstre hånd fortiden og nuet og højre hånd fremtiden

Stort hyggebjerg

Jeg har et hyggebjerg i min hånd, haha. I vores egne handler hygge meget om mad og håndlæseren kom frem til, at jeg sørger godt for at mennesker omkring os hygger sig.  Man skal have det godt hos mig. Hygge er vigtig. Derfor er jeg en god værtinde, som altid kan diske op og anrette noget “hygge” til gæster.

Hvor er jeg i livet

Jeg har meget styrke i mine tre armbånd rundt om håndledet. Det betyder, at jeg har fået en masse viljestyrke og rå styrke med hjemmefra – og jeg handler endnu stærkere på det, end det jeg har fået med.
Min livslinie deler sig omkring 40 års alderen, hvilket betyder der sker et stort skift. Jeg mistede Jacob da jeg var 39 år… På min skæbnelinie, der kører parallelt med livslinien, sker der også et skift et par år før jeg mister Jacob. Det er da ret interessant.
Jeg har hoved og hjerte med i alle ting jeg gør. Et arbejde jeg holder af i mit hjerte, og kærlighed jeg kan sætte mig ind i med hjernen. Man kan ikke charmere mig med champagne og roser – jeg skal have hjernen med. Men omvendt kan man ikke lokke mig med høj løn, jeg skal have hjertet med.

Fine linier og et helt bjerglandskab i hænderne

Jeg har fine linier i mine hænder, drømmelinier. Månebjerget, drømme, det uventede, det mystiske, det man ikke kan forhold sig til, er fyldig. Det viser at jeg har drømme, noget jeg gerne vil. Det er ikke nok, det jeg laver – jeg vil mere. Der er meget energi, overskud af energi, som kan bruges på de mange ting, jeg også gerne vil.
Venusbjerget, det feminine, kærligheden, er lidt punkteret. Luften er gået lidt ud af Venusbjerget og der er plads til mere kærlighed.
Marsbjerget, krigeren, er også lidt flad. Krigeren tager, hvad den vil have og det har ikke været muligt i mit liv. Jeg kan ikke tage det jeg vil, der er for mange hensyn at tage, så der er plads til lidt mere fylde af “det jeg tager til mig”. Og jeg tolker det som MY TIME og MY CHOICES. Tror sådan noget som at sætte tid af til træning kan være med til at fylde den lidt ud. Noget jeg gør for min skyld, for min velvære.
Min håndstilling med ryggen nedad viser en væg af fingre. Hænderne er halvt lukket og kræver at håndlæseren aktivt åbner hænderne og holder på fingrene for at holde dem nede. Det viser at jeg holder mig tilbage, passer på mig selv, holder igen. Jeg er sikker på, at det også fortæller, at jeg passer på mine børn, det er i hvert fald en stor del af mit skjold.

Hvor er jeg på vej hen?

Mars og venusbjerget bliver ikke fyldt op i den nærmeste fremtid, så jeg må nok have lidt tålmodighed med den der kærlighed og krigerattitude.

2018 kommer til at gå hurtigt, det er væk i løbet af ingen tid. Men 2019 kommer til at føles langt. Der vil ske mange ting som kræver tid. Der bliver tider, hvor jeg glemmer at have både hjerne og hjerte med.  I den midterste del af 2019 vil der ske nye ting, jeg ikke forventer – på det private plan. Det private fylder halvdelen af min hånd.

Mod slutningen af 2019 vil der skabes noget succes, men efter store forandringer og succes 2019, skal der ryddes op i 2020. Livet kan ikke fortsætte, som det er startet, der skal ryddes lidt op i tingene. 

Jeg bevarer det gode kommunikationsbjerg, og vil fortsat beskæftige mig med kommunikation – jeg er landet.

Spread your wings and Fly

Der tegner sig en sommerfugl i min hånds linier. Og dens vinger folder sig ud. Der er en stige der går op til sommerfuglen, et symbol på at nå op på et nyt niveau…  jeg vil folde mig ud personligt. Et forløb der tager det meste af et år.

Den hånd der ligger længst fremme er fremtidshånden – jeg vil gerne kigge frem i tiden. Ikke dvæle for meget ved fortid, men kigge fremad… men ikke for langt frem. Mine linier åbner ikke op for, hvad der skal ske langt ude i fremtiden. Kun den nærmeste fremtid. Det er også symptomatisk for mig, at holde mig indenfor overskuelig tidshorisont i både drømme og planlægning.

Ikke spådom – jeg har skæbnen i mine hænder

Håndlæsning er ikke spådom, men et redskab til selvindsigt. Ens linier ændrer sig sammen med en og afspejler der, hvor du er i dit liv lige nu og ændrer sig når du får det anderledes. Populært kan man sige det er en kunstform der kan forudsige skæbnen, men så alligevel ikke. Når nu linierne kan ændre sig, er det mig der påvirker min egen skæbne.
Mine hænder afslører, at jeg river mig tidligt fri fra mine forældre, jeg blev hurtigt selvstændig som barn/ung. Jeg blev hurtigt en der tog livet i egen hånd. Andre følger skæbnelinien meget tidligt – dem der typisk finder en mand hurtigt og finder tryghed der. Jeg har en selvstændig livslinie parallelt med skæbnelinien og finder mit eget spor.
Jeg har skæbnen i mine hænder.

Fanget i livets spiral

Livet går på en måde i ring…

Hver dag og parallelt med årstiderne, er der nogle helt faste ting, vi gør på bestemte tidspunkter af dagen og året. Det samme hver år, og hvis du glemmer det, husker Facebook dig på præcis, hvad du lavede for et år siden. Holdt børnefødselsdag, tog havemøblerne ud af skuret, slog græsset for første gang, sidste arbejdsdag inden ferie, festivaler osv.

Uanset hvor spontan og antileverpostej, man prøver at leve sit liv, så bliver man trukket ind i livets spiral og kan vælge at køre på autopilot, prøve at lave nye variationer eller bare mærke efter om det samme mønster fra de foregående år stadig passer ind i livet nu. Mærke efter om noget føles anderledes og agere derefter. Jeg tror jeg prøver at navigere i alle tre spor…

Autopilot

Hver eneste dag er der 1000 “skal-ting”… vi skal stå op, vi skal i skole / på arbejde, vi skal børste tænder, smøre madpakker, pakke tasker, lave mad, tage af bordet, vaske op, putte børn, vaske tøj, gøre rent, lave lektier, køre børn til sport osv osv. Uanset hvor meget vi bander noget af det væk, skal det gøres og det er ting der er svære at “give videre”. Ja, vi kan få hjælp til rengøring , men der skal stadig ryddes op…

Nye variationer

Alle skal-opgaverne kører på autopilot, men hver dag reflekterer jeg over, hvordan jeg kan gøre det mere spændende, få noget god værdi ind i opgaverne, så det ikke føles som ren spild og tidsspilde. Det er oplagt interaktionen med mine børn, jeg forsøger at kvalitetssikre. Fx ved at:

  • Gøre putningen mere nærværende og ikke bare noget der skal overstås hurtigt, for at den næste skal puttes, eller jeg selv skal noget. (Det hænder dog… )
  • Høre god musik eller en podcast, når jeg laver mad eller smører madpakker.
  • Lave lektiestunderne til et familieliggende, hvor vi alle tre løser en opgave rundt om bordet. Og er der for hinanden. (I try…)

Lyder utrolig fornuftigt ik’? Det er ønskescenarierne der er listet her, virkeligheden er nok en anden, men Rom blev heller ikke bygget på en dag, vel…

Mindful living

Det gad jeg virkelig godt var mit mantra… og jeg skal nok komme derhen. Jeg har mine moments, hvor jeg virkelig formår at stoppe tiden og bare nyde øjeblikket, smage på maden, mærke vejr og vind, lytte – altså virkelig lytte, ja – bare være tilstede. Men hold nu op, hvor bliver mine moments tit afbrudt af livets tornadoer… og med tornadoer er det nok mest mine børn, jeg tænker på 🙂

I virkeligheden er hverdagen virkelig presset, og når man kun er én til at løse alle opgaverne – og konflikterne – så skal det hele spille og for meget slinger i valsen eller nye spændende koncepter, skal introduceres langsomt, så det ikke skubber til dominobrikkerne og får brikkerne til at vælte på det forkerte tidspunkt.

Det er hårdt at være alene om det hele, det snakker jeg tit med min gode veninde om, som også er mor til to børn, alene. Vi er egentlig trætte af at brokke os over hvor hårdt, anstrengende, pain in the a.., energidrænende osv det er at være alene 24/7, fordi vi er survivers og fighters og “skal sq nok klare det” typer begge to. Men, vi har jo brug for at hælde vandet ud af ørerne og her er det perfekt at dele det med en der forstår, hvor det kommer fra. Når vi har tømt beholdningen af “Kids this and kids that & I need my space” frustrationer, så er vi som født på ny og klar til en ny dag. 🙂

Og nu blev vandet også hældt ud af ørerne her på bloggen, så jeg er født på ny og klar til en weekend uden alt for mange planer – det må være mindful planning 😀